Teacher intern practise week

I dag var førstedagen på vores undervisnings-prøve-uge. Og jo, vi var vel begge lidt betænkelige ved at skulle stå foran en klasse, hvor vi ingen anelser havde om deres niveau. Vi var begge første mand på gulvet i hver vores gruppe, og det gik virkelig godt. Jeg (Sara) følte mig utrolig godt tilpas - søde børn ca. mellem 11 og 14 år, der tog godt imod mine aktiviteter. Alle var glade, og det var bare en fed oplevelse. Katrine og jeg glæder os begge til at få vores ”egne” klasser, som vi kan opbygge et forhold til. Vi er overbeviste om at de børn kan give os så mange dejlige oplevelser. De er meget høflige, generte men nysgerrige, og så har de lært at rejse sig op hver gang man stiller dem et spørgsmål (lige noget man skal vænne sig til.) Derudover var det til stor overraskelse da man gik ind i klassen og sagde ”goodmorning” og eleverne rejste sig op og svarede i kor ”goodmorning teacher”. Uhada hvor er de velopdraget!

Ugen igennem fik vi afprøvet al den teoretiske viden vi har fået proppet i hovedet – hvad virker i praksis, og hvad gør ikke..
Ugen har på alle måder rustet os til at skulle undervise på egen hånd. Selvtilliden har fået et ryk opad – for vi kan jo godt, og jeg tror den er vældig god at have med os i bagagen når vi snart drager af sted.

Denne uge kom Katrines mor også. Og Ihhhh hvor var det dejligt at se hende. Trods det kun var nogle uger siden vi havde sagt farvel var der så meget at fortælle. Og ikke nok med besøg, så havde hun fyldt kufferten med dansk rugbrød, ost og boller. Mums.

PS: her en lille indskudt sætning..
Torsdag d. 12/2 regnede det for første gang i Beijing. Det viste sig efterfølgende at være kunstigt skabt som konsekvens af en brand i et stort hotel midt i byen – røgen må åbenbart ha’ fået forureningsbarometeret til at kamme over. Men hold da op hvor luften blev renset ud. Det var en fryd at kunne trække frisk luft ned i lungerne igen næste morgen.

Perlemarkedet

Og så blev der shoppet til den helt store guldmedalje efter en gang frokost. Tørklæder i alle afskygninger, spisepinde, smykker og meget andet fik i pruttet ned til tja..- næsten ingenting. Der går virkelig sport i det. Katrine er ved at blive ret så hardcore.. Shopping bliver jo betragtet som værende en stor del af kulturen her – så jo, vi skal nok få opbrugt vores kultur-kvote.

Den Forbudte By, fridag 7/2

I dag var dagen hvor kulturkasketten skulle på. Tidligt op, og af sted med metroen ind til Den Himmelske Fredsplads. –Alt der har med størrelsesorden at gøre er total overdimensioneret her i landet – men der er selvfølgelig også mennesker nok til at fylde al den plads ud, og så går det jo lige op ik? Uden at ville gentage os selv fra et tidligere indlæg, så er det vældig morsomt at blive prikket på armen af den ene smilende kineser efter den anden, der spørger om de ikke godt må få taget et billede af dem og os – og jo selvfølgelig må de det, men pudsigt at det er sjovere at tage billeder af os lyshårede skandinaver, end den kære Mao, der hænger i glas og ramme ved indgangen til den forbudte by.
Det store kejserkompleks blev færdigbygget i 1421. Det indeholder 8706 rum, hvori der levede ca. 10.000 mennesker – eunukker, tjenestepiger, konkubiner osv. Det var helt fantastisk at gå og lade sig rive med af historien – de smukke bygninger og templer, de ældgamle træer og de mange kinesere der ærbødigt føler på dørhåndtag og stenskulpturer for ligesom at virkeliggøre oplevelsen ved fysisk berøring. Det var en helt fantastisk oplevelse.

Kul bjerget
I forlængelse af Den Forbudte By ligger en park, hvor kulbjerget giver mulighed for en fantastisk udsigt over byen. Vejret var perfekt, blå himmel, ingen smog, solskin og 10-12 grader. Beijing kan virke uoverskuelig når man befinder sig midt i mylderet – dejligt at få det hele set lidt på afstand og i forhold til hinanden. På kulbjerget udnyttede vi muligheden for at blive klædt i kinesiske klæder. Det var simpelthen så sjovt. Kineserne flokkes om os for at tage billeder og vi grinte og grinte. Men man kan da ikke være i Kina uden at prøve at føle som en sand kejserinde på sin trone!

Nok følte vi os som kejserinder af Riget i midten, men på kulbjerget fandt vi Kinas sande arving;

Skiing + Hotsprings

Skiing d. 6/2
Ja, ja. Tro ikke bare fordi man er i Kina at man ikke kan komme på ski! Vi har efterhånden erfaret, at man i Kina kan alt, kun fantasien og tålmodigheden sætter grænser. Fredag morgen drog vi ca. 20 mand af sted kl. 07.30. Vi kørte ca. 1 timer nord fra Beijing. Og sandelig nok. Der var skibakker!!! Der var godt nok kun 4, men vi havde også kun 3 timer. Vi nød hvert sekund. Med lejet skitøj og udstyr susede vi ned af bakkerne. Sikke en skøn følelse.


Hotsprings d. 6/2
……Men nej nej, her slutter en begivenhedsfuld dag ikke. Efter et lækkert kinesisk måltid til frokost, gik turen til hotsprings. Vi ankom til et kæmpe ”badeland”, iført bikini nød vi de forskellige dampende bassiner med diverse tilsatte kinesiske ting, grøn te bassin, kinesisk medicin osv. Temperaturen i vandet var omkring 45 c og farven på vandet var lige fra blå til tisgul. Det var skønt.
Når man er i Kina skal man selvfølgelig også have massage, og nu bød muligheden sig. En times massage. Og hold da ferie, de kinesere kan nogle tricks. Lige som man var ved at falde i søvn på briksen blev alt luft trykket ud af en eller man blev hevet i storetåen. Vi har aldrig prøvet noget lignende. Nogle gange måtte man holde sig for munden af grin, andre gange måtte man krampagtig holde sidemanden i hånden i frygt for at blive slået til plukfisk. Uanset hvad kineserne gjorde havde vi det skønt bagefter og havde haft en helt perfekt dag i selskab med fantastiske mennesker.
Godt mørbankede dejsede vi om i vores senge efter hjemkomsten – og sov tungt lige til den lyse morgen.

Kareoke-night d. 5/2

En ting kineserne er meget kendt for er Karoke. Der er KTV-barer over det hele. Som vore lærer Margret fortalte; ” Engang hun bad en elev stille sig op og præsentere sig selv, blev han helt rød i hovedet. Han syntes det var flovt at præsentere sig selv, og han spurgte pænt om han i stedet ikke hellere måtte synge en sang der repræsenterede ham.”
Kinesere elsker altså at synge og gør det overalt og hele tiden. Torsdag aften var alle elever inviteret til Kareokenight. Vi ankom til et overdådigt kareokepalads. Vi havde et kæmpe selskabslokale hvor vi 87 unge mennesker skulle tilbringe aftenen med sang, mad og øl. Rundt om i lokalet var der flere fladskærme, så alle kunne synge med. Rulletrappen i hall’en førte os op til en kæmpe buffet med lækker kinesisk mad. Jonathan, den herlige bøsse fra England åbnede ballet med Madonnas ”Like a virgin” – herefter var tonen lagt, og vi sang og dansede til den lyse morgen.

Madkulturen i Kina

På restaurantbesøg

At være på restaurant i Kina er en helt speciel oplevelse. Kinesisk bordskik adskiller sig meget fra Vestens. Kinesisk etikette er næsten en uddannelse i sig selv. Kineserne slubre deres suppe (så den bliver kølet af på vej ind i munden), støtter deres albuer på bordet og løfter deres spiseskål helt op til munden for at kunne skovle ris ind.
Hvis vi er mange ude at spise er det meget normalt, at der midt på bordet er en glasplade, også kaldet ” Laisy Susan”. En efter en anbringes retterne på bordet. Man tager selv med sine spisepinde hvad der frister øjet. Glaspladen kan drejes rundt, så man kan prøve de forskellige ting. Egentlig er det super smart, men på den anden side skal man være lyn hurtig til at snuppe noget, og det er ikke altid let med spisepinde. Problemet opstår når 12 mand forelsker sig i samme ret! Så er det bare om at være hurtig.
Maden smager utrolig godt. Kineserne er vilde med grøntsager og spicy food. Sommetider kan det være utrolig svært at finde ud af hvad vi egentlig spiser. I menukortene er der heldigvis mange billeder og vi må prøve os frem, og ind til videre er det gået ganske godt, måske lige bortset fra den aften vi fik grisetarme. Men som vi siger, hvad vi ikke dør af, gør os blot stærkere.
Der er mange ting man skal være påpasselig med når man er ude at spise. Man må eksempelvis ikke stikke spisepindene lodret ned i en skål ris. Det symboliserer død, da det minder om røgelsespinde, man brænder af ved begravelse. Derudover må tepottens snude ikke pege mod nogle, da det bringer ulykke. Kineserne går derudover meget op i at man aldrig drikker selv. Man skåler enten med hele bordet eller sin sidemand og hertil knyttes gerne en kommentar, ”hvor ser du godt ud i aften”, eller ” sikke en yndig kjole du har på”. Som skål siger man enten gam bei (tøm hele glasset) eller gang bei (ta en slurk). Selvfølgelig er vores svenske kammerater helt vilde med gam bei.
En anden ting man skal være meget opmærksom på, er aldrig at spise helt op/ tage det sidste stykke på fadene, da det er tegn på uhøflighed og at værten ikke har lavet nok mad.

Dumpling-aften d. 27/1

Tirsdag aften var vi alle inviteret til at lave dumplings i en af universitets lokaler. Dumplings er meget populære i Kina. Dumplings er et stykke tyndt dej, foldet og fyldt med enten grøntsags- eller kødfyld. Derefter dampes de og de spises efter at være dyppet i soyasovs. De smager rigtig godt og det var sjovt selv at få lov at lave dem. Man følte sig dog lidt dum til tider, da der også var kinesiske hjælpere, der bare havde totalt styr på foldeteknikken. Det kunne vores pølsefingre og motoriske evner ikke helt leve op til.