Et land fyldt med overraskelser
Aftenerne før afrejse havde hun været utrolig hjælpsom med at give gode råd samt skrive steder, busafgange og adresser på forskellige hostles ned både på engelsk, pinyin og kinesisk, så vi var sikre på ikke at strande et sted i ødemarken.
I Zhongshan stod vi på vores natbus kl. 18.40 – 100 yuan og 10 timer ad bumlede landeveje for i nattens mulm og mørke at nå frem til Yangshuo, en lille by på 300.000 indbyggere syd for hovedstaden Guilin i Guangxi provinsen (nordvest for vores provins).
Katrine havde fundet et hostel midt på West Street – byens knudepunkt. Her fik vi tildelt et dejligt værelse, og fik dernæst nogle tiltrængte timer på øjet.
Vi stod op og var klar til at udforske området omkring frokosttid. Byen er kendt blandt rygsækrejsende for dets smukke natur og et hyggeligt byliv med masser af restauranter, hoteller og boder + butikker med alskens ting og sager.
Vi lejede en cykel og tog på en skøn cykeltur ad snoede veje ud til den lille Yulong River.
Her steg vi på en bambusbåd med styrmand og blev for 2 timer sejlet gennem den mest betagende natur. 
Området er kendt for sine enestående kalkstens-bjergtoppe – meget karakteristiske.
Herfra gik turen videre på cykel til Yuling Shan = Moon Mountain.
Sikke et held at vi havde medbragt vores moderigtige vandresandaler – for nu skulle de for første gang på hele vores tur tages i brug. Op op op ad de stejle bjergsider – I skulle ha hørt os pruste og puste, og set os svede som…ja.. men op kom vi, og sikke en udsigt – meget betagende og hele sliddet værd. Men mer’ vil ha mer’: Vi fandt ud af, at det var muligt at komme endnu højere op – denne strækning blev også tilbagelagt, og vi følte det, som stod vi på toppen af verden.
Ned igen, og så var det blevet tid til en sen frokost. Det begyndte at småregne en smule, men det generede os ikke det mindste, da vi havde besluttet os for at besøge Water Cave. Det blev til en 2 timers lang rundvisning i en kæmpe underjordisk grotte fyldt med dryppende stalagmitter og stalaktitter.
Herinde var vi så i mudderbad – det skulle være utrolig sundt for huden med alle mineralerne i mudderet og efterfølgende kom vi i hot springs. Det var vildt sjovt!! 
– Lidt surrealistisk at ligge i 42 grader varmt vand i en kæmpe grotte i Kina – ja hvorfor ikke.
PS: et par herre-badeshorts gjorde det ud som bikini eftersom det hele var lidt improviseret, og vi på ingen måde kunne snige vores store bagdele ned i de små blomstrede kineser-bikinier, vi kunne købe.
Tilbage til byen på cykel - vi var efterhånden godt ømme i bagen. Her spiste vi en hurtig middag (stegt eggplant/aubergine med chili og hvidløg er efterhånden blevet vores livret) – og tog et hurtigt bad, så vi var klar til at opleve det store berømte Light Show med 600 statister blive udført på Li River.
Det er kendt pga. instruktøren, der også stod for åbningsceremonien til OL 2008. Det var virkelig smukt med de oplyste bjergtoppe som kulisser, men efter dagens mange begivenheder kunne vi godt mærke at trætheden meldte sig.
Torsdag morgen ringede vores vækkeur kl.06.00 – vi havde fået den skøre ide aftenen forinden, at vi ville op at flyve i luftballon, så vi kunne nyde den betagende natur fra oven.
Det var en smule overskyet, men det ødelagde ikke det mindste. Tågen, der indhyllede de mange bjergtoppe gjorde blot den time lange tur til en helt speciel oplevelse. Stilheden, udsigten – der var noget sælsomt over det hele.
Glade over den fantastiske oplevelse blev vi kørt tilbage ad bumpede markveje til vores værelse, hvor vi tog os en formiddags lur. – Det er skam hårdt at være turist.
Ved frokosttid tog vi med en bus 1½ times tid nordpå til byen Yang di, hvorfra vi tog på endnu en storslået 2-timers bambus – bådtur ned til byen Xing Ping – Denne gang på den store Li Jiang River (den mest populære blandt turister).
Det var en skøn måde at være kulturel på uden at være alt for aktive – gårsdagens strabadser kunne mærkes i lemmer og lårbalder.
Om aftenen nød vi stemningen og menneskemylderet i Yangshuo inden vi steg på bussen til Guilin.
I Guilin overnattede vi på et hostel lige over for busstationen. Om morgenen pakkede vi vores 2 små rygsække, og lod den store backpack blive opmargasineret på hostlet inden vi tog med en taxabus kl. 09.00 som kørte os til Longji.
Kina overrasker gang på gang. Informationsniveauet er ikke noget at prale af hvilket betyder, at vores langtidsplanlægninger som oftest ryger i vasken. Til gengæld er vi efterhånden blevet ret gode til at være impulsive, hvilket jo egentlig er godt nok, da det er med til at sætte lidt krydderi på hverdagen.
Ugen inden mandag d. 13. april fandt vi helt tilfældigt ud af, at alle vores klasser skulle have prøve-eksamen d. 15.-16. samt at lærerne gerne ville bruge onsdagstimerne til forberedelse. Dette betød at vi lige pludselig havde 3 dage + weekenden til fri afbenyttelse.. - yes!!
Yangshuo
Efter frokost tirsdag d. 14. fejrede vi Alex’s fødselsdag med lagkage på balkonen. Kl.16 mødtes vi med Amanda – en rigtig sød kinesisk idrætslærer på skolen, der bor over os, for at tage bussen sammen til Zhongshan.
Ugen inden mandag d. 13. april fandt vi helt tilfældigt ud af, at alle vores klasser skulle have prøve-eksamen d. 15.-16. samt at lærerne gerne ville bruge onsdagstimerne til forberedelse. Dette betød at vi lige pludselig havde 3 dage + weekenden til fri afbenyttelse.. - yes!!
Yangshuo
Efter frokost tirsdag d. 14. fejrede vi Alex’s fødselsdag med lagkage på balkonen. Kl.16 mødtes vi med Amanda – en rigtig sød kinesisk idrætslærer på skolen, der bor over os, for at tage bussen sammen til Zhongshan.
Aftenerne før afrejse havde hun været utrolig hjælpsom med at give gode råd samt skrive steder, busafgange og adresser på forskellige hostles ned både på engelsk, pinyin og kinesisk, så vi var sikre på ikke at strande et sted i ødemarken.I Zhongshan stod vi på vores natbus kl. 18.40 – 100 yuan og 10 timer ad bumlede landeveje for i nattens mulm og mørke at nå frem til Yangshuo, en lille by på 300.000 indbyggere syd for hovedstaden Guilin i Guangxi provinsen (nordvest for vores provins).
Katrine havde fundet et hostel midt på West Street – byens knudepunkt. Her fik vi tildelt et dejligt værelse, og fik dernæst nogle tiltrængte timer på øjet.Vi stod op og var klar til at udforske området omkring frokosttid. Byen er kendt blandt rygsækrejsende for dets smukke natur og et hyggeligt byliv med masser af restauranter, hoteller og boder + butikker med alskens ting og sager.
Vi lejede en cykel og tog på en skøn cykeltur ad snoede veje ud til den lille Yulong River.
Her steg vi på en bambusbåd med styrmand og blev for 2 timer sejlet gennem den mest betagende natur. Området er kendt for sine enestående kalkstens-bjergtoppe – meget karakteristiske.Herfra gik turen videre på cykel til Yuling Shan = Moon Mountain.
Sikke et held at vi havde medbragt vores moderigtige vandresandaler – for nu skulle de for første gang på hele vores tur tages i brug. Op op op ad de stejle bjergsider – I skulle ha hørt os pruste og puste, og set os svede som…ja.. men op kom vi, og sikke en udsigt – meget betagende og hele sliddet værd. Men mer’ vil ha mer’: Vi fandt ud af, at det var muligt at komme endnu højere op – denne strækning blev også tilbagelagt, og vi følte det, som stod vi på toppen af verden.Ned igen, og så var det blevet tid til en sen frokost. Det begyndte at småregne en smule, men det generede os ikke det mindste, da vi havde besluttet os for at besøge Water Cave. Det blev til en 2 timers lang rundvisning i en kæmpe underjordisk grotte fyldt med dryppende stalagmitter og stalaktitter.
Herinde var vi så i mudderbad – det skulle være utrolig sundt for huden med alle mineralerne i mudderet og efterfølgende kom vi i hot springs. Det var vildt sjovt!! – Lidt surrealistisk at ligge i 42 grader varmt vand i en kæmpe grotte i Kina – ja hvorfor ikke.PS: et par herre-badeshorts gjorde det ud som bikini eftersom det hele var lidt improviseret, og vi på ingen måde kunne snige vores store bagdele ned i de små blomstrede kineser-bikinier, vi kunne købe.
Tilbage til byen på cykel - vi var efterhånden godt ømme i bagen. Her spiste vi en hurtig middag (stegt eggplant/aubergine med chili og hvidløg er efterhånden blevet vores livret) – og tog et hurtigt bad, så vi var klar til at opleve det store berømte Light Show med 600 statister blive udført på Li River.
Det er kendt pga. instruktøren, der også stod for åbningsceremonien til OL 2008. Det var virkelig smukt med de oplyste bjergtoppe som kulisser, men efter dagens mange begivenheder kunne vi godt mærke at trætheden meldte sig.Torsdag morgen ringede vores vækkeur kl.06.00 – vi havde fået den skøre ide aftenen forinden, at vi ville op at flyve i luftballon, så vi kunne nyde den betagende natur fra oven.
Det var en smule overskyet, men det ødelagde ikke det mindste. Tågen, der indhyllede de mange bjergtoppe gjorde blot den time lange tur til en helt speciel oplevelse. Stilheden, udsigten – der var noget sælsomt over det hele.Glade over den fantastiske oplevelse blev vi kørt tilbage ad bumpede markveje til vores værelse, hvor vi tog os en formiddags lur. – Det er skam hårdt at være turist.
Ved frokosttid tog vi med en bus 1½ times tid nordpå til byen Yang di, hvorfra vi tog på endnu en storslået 2-timers bambus – bådtur ned til byen Xing Ping – Denne gang på den store Li Jiang River (den mest populære blandt turister).
Det var en skøn måde at være kulturel på uden at være alt for aktive – gårsdagens strabadser kunne mærkes i lemmer og lårbalder.Om aftenen nød vi stemningen og menneskemylderet i Yangshuo inden vi steg på bussen til Guilin.
I Guilin overnattede vi på et hostel lige over for busstationen. Om morgenen pakkede vi vores 2 små rygsække, og lod den store backpack blive opmargasineret på hostlet inden vi tog med en taxabus kl. 09.00 som kørte os til Longji.
Klik her for at se flere billeder fra Yangshou
Longji
I små 3 timer kørte vi først igennem morgentrafikken i Guilin, så langs appelsinmarker så langt øjet rakte for til sidst at køre op ad snoede bjergveje flankeret af en flod og flere vandfald. Skiftet mellem land og by sker lige pludseligt, og kontrasterne er vældige.
Her i dette smukke bjergrige område hvor Yao-folket (en af de 56 forskellige etniske minoriteter i Kina) har levet i flere århundrede, blev vi modtaget af kvinder fra denne stamme i deres traditionelle klædedragt.
Man kunne fornemme at stedet ville blive den helt store turistmagnet i højsæsonen, men nu havde vi stort set det hele for os selv, hvilket helt sikkert var med til at bibeholde det idylliske billede af området.
På busturen kørte vi med 6 andre kinesere – dem spiste vi frokost med i den første lille landsbyflække, vældig hyggeligt. Dernæst drog vi ud på en 2 timers bjergbestigning ad smalle stenstiger langs de smukke risteresser for at komme op til vores hotel.
Det hyggelige træhotel lå helt fantastisk og vi fik et værelse med udsigt ud over dalen og de mange terrasser. 60 RMB per værelse per nat. COME ON. Det var vildt billigt!!
Om aftenen blev vi inviteret til at spise aftensmad sammen med et ungt par, David og Kristine fra Guangzhou, som vi havde kørt i bus med fra Guilin. Det blev til en rigtig hyggelig aften. Mens vi nød smagen af bambusris (ris bagt i 1 time sammen med kødstykker og nødder inde i et stort bambusrør) gik snakken om alt fra vores oplevelser i Kina, deres hverdag, Kinas udvikling osv. Det er virkelig skønt at møde nogle mennesker der ønsker at indvie os i Kinas kompleksitet, og som selv er nysgerrige for at vide mere om vores verden. Aftenen sluttede sent, og vi krøb lykkelige efter en dejlig dag under dynen.
Lørdag morgen var en smule grå og regnfuld, så vi havde en stille og rolig opstart, hvor vi fik slappet af og spist ris-nuddel-suppe til morgenmad.
Ved frokosttid begav vi os ud på en vandretur, godt klædt på med regnslag, paraply og sandaler. Vi valgte ikke at hyre en guide, men selv at gå på opdagelse.
Det gik også så vældigt de første par timer, men efterhånden som vi fik bevæget os ud på uvejsomt terræn gik det vist op for os, at det ikke var helt så nemt som vi havde troet. – Det er vel ikke for sjov at de indfødte bruger hele livet på at kunne kende hele området som deres egen bukselomme. De lokale havde åbenbart holdt lidt øje med os, for på et tidspunkt blev vi opsøgt af en ældre dame, der tilbød at følges os hjem, mod betaling selvfølgelig. Katrine var ikke så meget for det – ideen om selv at kunne finde hjem fra vores eventyr var svær at forkaste. I de følgende 2 timer halsede vi efter den forbløffende adrætte ældre kvinde ad små stier, gennem rismarker og bambusskov samt langs bække og åer for til sidst at ende ved hotellet, godt trætte men høje oven på vores spændende trekking-tur. 
Aftenen blev brugt på afslapning på værelset. I Longji sænkede roen sig virkelig over os begge. – Dejligt med ny energi til det næste stykke tid.
Søndag formiddag tog vi afsked med den utroligt søde receptionist, Violet (kineserne har næsten alle et engelsk navn, der er meget nemmere at huske end deres kinesiske), vi udvekslede numre, og skal muligvis mødes på Hainan-øen når vi tager dertil i juli.
Regnen silede ned nu, så vi trak i shortsene så vores bukser ikke blev våde og beskidte og så begyndte vi nedstigningen.
For enden af bjerget blev vi igen hentet af en taxabus, der kørte os tilbage til Guilin. På denne tur faldt vi i snak med endnu en utrolig venlig kinesisk kvinde, Adi som vi også fik vendt verdenssituationen med. Hun bor tilfældigvis i Shanghai, så nu har vi den perfekte turguide, nemlig en lokal shanghaier, til at vise os rundt i byen, når vi når dertil.
- Det er herligt med så mange kontakter rundt omkring.
I Guilin slappede vi lidt af på hostlet, inden vi tog natbussen hjem igen, denne gang på 12 timer.
Mandag morgen blev brugt på at få pakket ud og vasket tøj. Nogle timer på øjet gjorden underværker, så vi begge var klar til at tage op på skolen og forberede lesson plans til tirsdag morgen. Mandagens timer havde vi fået byttet, så den efterfølgende uge blev lidt mere intens med flere timer pr. dag end normalt.
Men sikke en oplevelsesrig tur. Vi elsker at være på farten, men vi nyder også at komme tilbage igen – hjem til hverdagen, hvor vi kan få lov bearbejde alle indtrykkene.
Longji
I små 3 timer kørte vi først igennem morgentrafikken i Guilin, så langs appelsinmarker så langt øjet rakte for til sidst at køre op ad snoede bjergveje flankeret af en flod og flere vandfald. Skiftet mellem land og by sker lige pludseligt, og kontrasterne er vældige.
Her i dette smukke bjergrige område hvor Yao-folket (en af de 56 forskellige etniske minoriteter i Kina) har levet i flere århundrede, blev vi modtaget af kvinder fra denne stamme i deres traditionelle klædedragt.
Man kunne fornemme at stedet ville blive den helt store turistmagnet i højsæsonen, men nu havde vi stort set det hele for os selv, hvilket helt sikkert var med til at bibeholde det idylliske billede af området.På busturen kørte vi med 6 andre kinesere – dem spiste vi frokost med i den første lille landsbyflække, vældig hyggeligt. Dernæst drog vi ud på en 2 timers bjergbestigning ad smalle stenstiger langs de smukke risteresser for at komme op til vores hotel.
Det hyggelige træhotel lå helt fantastisk og vi fik et værelse med udsigt ud over dalen og de mange terrasser. 60 RMB per værelse per nat. COME ON. Det var vildt billigt!!Om aftenen blev vi inviteret til at spise aftensmad sammen med et ungt par, David og Kristine fra Guangzhou, som vi havde kørt i bus med fra Guilin. Det blev til en rigtig hyggelig aften. Mens vi nød smagen af bambusris (ris bagt i 1 time sammen med kødstykker og nødder inde i et stort bambusrør) gik snakken om alt fra vores oplevelser i Kina, deres hverdag, Kinas udvikling osv. Det er virkelig skønt at møde nogle mennesker der ønsker at indvie os i Kinas kompleksitet, og som selv er nysgerrige for at vide mere om vores verden. Aftenen sluttede sent, og vi krøb lykkelige efter en dejlig dag under dynen.
Lørdag morgen var en smule grå og regnfuld, så vi havde en stille og rolig opstart, hvor vi fik slappet af og spist ris-nuddel-suppe til morgenmad.
Ved frokosttid begav vi os ud på en vandretur, godt klædt på med regnslag, paraply og sandaler. Vi valgte ikke at hyre en guide, men selv at gå på opdagelse.
Det gik også så vældigt de første par timer, men efterhånden som vi fik bevæget os ud på uvejsomt terræn gik det vist op for os, at det ikke var helt så nemt som vi havde troet. – Det er vel ikke for sjov at de indfødte bruger hele livet på at kunne kende hele området som deres egen bukselomme. De lokale havde åbenbart holdt lidt øje med os, for på et tidspunkt blev vi opsøgt af en ældre dame, der tilbød at følges os hjem, mod betaling selvfølgelig. Katrine var ikke så meget for det – ideen om selv at kunne finde hjem fra vores eventyr var svær at forkaste. I de følgende 2 timer halsede vi efter den forbløffende adrætte ældre kvinde ad små stier, gennem rismarker og bambusskov samt langs bække og åer for til sidst at ende ved hotellet, godt trætte men høje oven på vores spændende trekking-tur. Aftenen blev brugt på afslapning på værelset. I Longji sænkede roen sig virkelig over os begge. – Dejligt med ny energi til det næste stykke tid.
Søndag formiddag tog vi afsked med den utroligt søde receptionist, Violet (kineserne har næsten alle et engelsk navn, der er meget nemmere at huske end deres kinesiske), vi udvekslede numre, og skal muligvis mødes på Hainan-øen når vi tager dertil i juli.
Regnen silede ned nu, så vi trak i shortsene så vores bukser ikke blev våde og beskidte og så begyndte vi nedstigningen.
For enden af bjerget blev vi igen hentet af en taxabus, der kørte os tilbage til Guilin. På denne tur faldt vi i snak med endnu en utrolig venlig kinesisk kvinde, Adi som vi også fik vendt verdenssituationen med. Hun bor tilfældigvis i Shanghai, så nu har vi den perfekte turguide, nemlig en lokal shanghaier, til at vise os rundt i byen, når vi når dertil.
- Det er herligt med så mange kontakter rundt omkring.
I Guilin slappede vi lidt af på hostlet, inden vi tog natbussen hjem igen, denne gang på 12 timer.
Mandag morgen blev brugt på at få pakket ud og vasket tøj. Nogle timer på øjet gjorden underværker, så vi begge var klar til at tage op på skolen og forberede lesson plans til tirsdag morgen. Mandagens timer havde vi fået byttet, så den efterfølgende uge blev lidt mere intens med flere timer pr. dag end normalt.
Men sikke en oplevelsesrig tur. Vi elsker at være på farten, men vi nyder også at komme tilbage igen – hjem til hverdagen, hvor vi kan få lov bearbejde alle indtrykkene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar