Teacher intern practise week

I dag var førstedagen på vores undervisnings-prøve-uge. Og jo, vi var vel begge lidt betænkelige ved at skulle stå foran en klasse, hvor vi ingen anelser havde om deres niveau. Vi var begge første mand på gulvet i hver vores gruppe, og det gik virkelig godt. Jeg (Sara) følte mig utrolig godt tilpas - søde børn ca. mellem 11 og 14 år, der tog godt imod mine aktiviteter. Alle var glade, og det var bare en fed oplevelse. Katrine og jeg glæder os begge til at få vores ”egne” klasser, som vi kan opbygge et forhold til. Vi er overbeviste om at de børn kan give os så mange dejlige oplevelser. De er meget høflige, generte men nysgerrige, og så har de lært at rejse sig op hver gang man stiller dem et spørgsmål (lige noget man skal vænne sig til.) Derudover var det til stor overraskelse da man gik ind i klassen og sagde ”goodmorning” og eleverne rejste sig op og svarede i kor ”goodmorning teacher”. Uhada hvor er de velopdraget!

Ugen igennem fik vi afprøvet al den teoretiske viden vi har fået proppet i hovedet – hvad virker i praksis, og hvad gør ikke..
Ugen har på alle måder rustet os til at skulle undervise på egen hånd. Selvtilliden har fået et ryk opad – for vi kan jo godt, og jeg tror den er vældig god at have med os i bagagen når vi snart drager af sted.

Denne uge kom Katrines mor også. Og Ihhhh hvor var det dejligt at se hende. Trods det kun var nogle uger siden vi havde sagt farvel var der så meget at fortælle. Og ikke nok med besøg, så havde hun fyldt kufferten med dansk rugbrød, ost og boller. Mums.

PS: her en lille indskudt sætning..
Torsdag d. 12/2 regnede det for første gang i Beijing. Det viste sig efterfølgende at være kunstigt skabt som konsekvens af en brand i et stort hotel midt i byen – røgen må åbenbart ha’ fået forureningsbarometeret til at kamme over. Men hold da op hvor luften blev renset ud. Det var en fryd at kunne trække frisk luft ned i lungerne igen næste morgen.