Hainan

Starten på eventyret
D. 30 juni startede vores eventyr. Jeg havde brugt flere uger foran computeren og aftenen sammen med Amanda for at planlægge den perfekte tur. Endelig…

Tirsdag skulle Sara undervise og jeg havde fri til at pakke. Og hold da op, jeg sad jo nærmest oven på kufferten for at få plads til det hele. Men med nød og næppe blev alt pakket og vi var klar til afrejse.

Vi tog lufthavnsbussen til Guangzhou hvorfra vores fly afgik mod Sanya (Hainan), også omtalt som Kinas Hawaii. Vi var fremme sent på aftenen og faldt trætte om i vores senge på Blue Sky Hostel, som lå næsten helt nede ved stranden.

Næste morgen nød vi lækker morgenmad på hostelet og så gik turen ellers mod stranden. Der var pokkers varmt, så det var den helt rigtige dag bare at ligge og dase og nyde livet. Og livet…. Det nød vi i fulde drag. I løbet af dagen kom der flere og flere til Øen. Amy var rejst sammen med os og Julie, Hanna, Thea, Lise og Christina stødte på hen ad vejen. 8 dejlige tøser var samlet – super hyggeligt.

Den første aften på Sanya mødtes vi med Chris, den kinesiske dreng vi mødte i Shenzhen og hans ven LK. Han skulle også holde ferie på Hainan. Vi mødtes på en restaurant, hvor vi fik lækker seafood (haj og muslinger … mums, mums). Derefter startede aftenens begivenheder….
Man kan ikke ligefrem sige at drengene havde bestilt det samme hostel som os. De boede derimod på et 5-stjernet hotel. Da vi stod ud af taxi, eller det er nok mere korrekt at sige, da tjenerne åbnede døren til vores taxa og vi steg ud, tabte vi næsten øjne og mund. Jeg følte mig lidt ilde tilpas i mine slippers og shorts.
Hotellet lå med en fantastisk udsigt ud over havet, havde swimmingpool osv. Ren luksus. I drengenes lejlighed var der whisky og boblebad på altanen. Hvad siger i så?

Rigdom - penge eller lykke?
Men i løbet af aftenen lærte vi at penge ikke er vejen til lykke, penge kan derimod ødelægge lykken. De 2 drenge fortalte hvor svært det kunne være for dem at få venner. For de vidste aldrig om folk kunne lide dem pga. af deres personlighed eller deres penge. At se det sørgmodige udtryk i deres øjne, var nok til at indstille drømmen om et live i ”high society”.
De studerede begge i udlandet og havde gjort det i flere år. De var som 16 årige sendt fra deres familier og venner til en totalt anden kultur.
Forældrene poser penge i deres uddannelser på de bedste universiteter i verden. Alt dette lyder meget fint, men hertil hører også frygten for ikke at leve op til forældrenes tårnhøje forventninger. Et pres vi aldrig i den vildeste fantasi kunne forstille os.
Eftersom vi var langt fra centrum og klokken var blevet mange kunne vi ikke få en taxa hjem og vi blev og overnattede. Da der var trængsel i sengen, endte jeg på en himmelseng ved poolen hvor den mest fantastiske stjernehimmel og lyden af havet lullede mig i søvn. Om morgenen gik Chris og jeg, imens de andre stadig snorkede om kap, ned for at spise morgenmad, og puha endnu engang var jeg helt mundlam. Jeg har aldrig i mit liv set sådan et stort morgenbord. Bare det at skulle have et glas juice krævede en beslutningen mellem 10 forskellige slags. Kokke stod klar for at lave lige hvad du ønskede. Det eneste jeg, sønderjydske tøs, for fremstammet er ”Øhh kan man få cornflaks?”. Gode gud, jeg kunne slet ikke kapere alle de valgmuligheder. Ha ha. Jeg vil tænke på det fantastiske morgenbord når jeg åbner køleskabet i slutningen af måneden og kun ser mælk nok til en portion havregrød, SÚ’en er på de sidste krampetrækninger.
Vi tog hjem om morgenen og nød endnu en dag på stranden. Det var efterhånden også blevet tid til forbrændte næser og røvbalder. AV AV. Samme aftenen tog alle 8 piger ud for at spise. Vi hyggede og snakkede og endte på en stemningsfuld bar ned ved stranden med en pina colada i hånden. Sikke en skøn dag!

Snorkling – en fantastisk dag i vandet
Næste morgen stod vi tidligt op da vi dagen forinden havde booket en dag med snorkling. Vi blev hentet ved vores hostel kl. 8 og kørte derefter 1 times tid mod en lille havn hvor en lille båd ventede. Derefter blev vi sejlet ud til en øde bugt hvor vi opholdte os hele dagen. Den fantastiske verden åbnede sig under os da vi fik maskerne på. Fisk og koraller i alle farver. Ved frokosttid havde vores guid hevet bbq-grillen frem og vi nød lækker mad på et lille klippeudspring. Det var nu helt utrolig hvad den kinamand frembragte på grillen, det var i hvert fald mad i topklasse.

Endnu et par timer gik hvor vi snorklede rundt, denne gang udstyret med et undervandskamera. Ihh hvor var det sjovt og vi fik taget en masse gode billeder;

Om aftenen spiste vi på en lækker restaurant hvor vi nød vin til live music. Senere på aftenen skilte vores veje, nogle af pigerne tog ind til barstreet, Sara var blevet lidt småsyg og valgte at tage hjem for at sparer lidt på energien. Thea, Lise, Christina og jeg købte nogle kasser øl og tog ud til drengene. Der blevet fyret op for musikken, øllene kom på bordet og vi spillede ølspil til langt ud på natten. Vi endte kl. 4 om natten nede i poolen. Den var selvfølgelig lukket, men i Kina stikker man bare vagten et par gysser og så er den klaret! Sikke en herlig aften.

Lørdag var vores sidste dag ved stranden. Vi nød den i fulde drag og spiste en god portion mad inden vi steg på bussen mod Haikou. Vi skulle nemlig flyve fra Haikou tidlig om morgenen. Haikou ligger ca. 3 timer fra Sanya - vi havde bestilt en overnatning, så vi kunne få så meget søvn som muligt.

Afsked med Sanya og stranden blev samtidig også et farvel til Thea og Amy, vores fantastiske roomies. Vi har haft det så sjovt og fantastisk sammen i de sidste 4 måneder. Det var selvfølgelig lidt vemodigt at sige farvel, men vi vidste alle det blot var ”på gensyn”. Thea bor på Sjælland og Amy i London og vores første møde er allerede arrangeret i august, hvor Amy kommer til Danmark.

Næste stop på rejsen bliver Lijiang, som ligger i Yunnanprovinsen i vestkina… Ihhh hvor vi glæder os.