Vi fløj fra Haikou til Kunming d. 5 Juli. I lufhavnen i Kunming mødtes vi med Hanna og Julie der skulle følge os på rejsen. Samtidig skulle vi mødes med min (katrines) familien. I flyet begyndte jeg at få lidt sommerfugle i maven. Det var mange måneder siden jeg havde set dem, og gud hvor jeg savnede dem alle. Vi skulle mødes på busstationen i Kunming for sammen at tage bussen videre til Lijiang som ligger ca. 8 timer i bus nord for Kunming.
Inden busturen ville Sara og jeg købe lidt proviant. Pludselig hører jeg en stemme og en bildør smække bag mig. Stemmen lyder velkendt og ganske rigtig, der står min mor og stråler. Hun har ganske vidst ikke opdaget mig endnu. Jeg flyver familien i armene. Helt fantastisk. Et kram fra mor. Uha, nu mangler jeg kun en skive rugbrød og mormors frikadeller.
Vi havde nu ikke forventet mødet skulle bliver så let, men vupti var vi samlet og kunne gå mod stationen for at købe billetter. Bussen gik dog først 2 timer efter. Timerne brugte vi på en lille kinesisk restaurant hvor vi spiste dumplings.
De 8 timer i bus gik smertefrit og snakken gik. Det var så meget at fortælle. Jeg tror næsten Karen og jeg snakkede i 8 timer i streg, mens de andre piger fik sig en lur.
Vi ankom til Lijiang kl 21.30 om aftenen. Der var booket et hotel - det tog os lidt tid at finde, men endelig gik vi ind ad porten til den mest hyggelige gårdsplads. Hotellet var bygget i træ og havde en charme udover det forventede. Vi boede i den gamle bydel.
Lijiang ligger i Yunnan provinsen på et plateau (2400m) omgivet af bjerge. Området har været beboet af Naxi-folket i over 1400 år. De udvandrede fra det nordøstlige Tibet og de tog deres religion med sig, kaldet dongba – en form for naturtilbedelse. Indtil for nyligt har de levet i matriakalske samfund.
Luften her er helt anderledes frisk, klar og kølig sammenlignet med den intense varme og ulidelige luftfugtighed i Sanxiang. Vejret her minder mere om en dansk sommerdag og vi nyder det selvom vi er lidt kuldskære.
Hele mandagen brugte vi på at daske rundt i de gamle gader i den gamle bydel.
Vi besøgte Mu’s Residence, hvilket er Den gamle Naxi konges forhenværende palads med templer og haver.
Vi fandt frem til er stort marked hvor der blev handlet alt fra cykeldele, grise, frugt og grønt, krydderier, nyslagtet kød og ja..you name it! Det var utroligt stemningsfuldt og vi nød bare at drive med strømmen hen til nye boder og nye sanse – og synsindtryk.
Tilbage i de gamle smalle gader købte vi småting og tørklæder inden vi spiste aftensmad på en restaurant placeret ved de livlige gader. Vi afsluttede dagen med 1 ½ times forestilling med traditionel Naxi musik. Det var mere specielt end det var godt, men nu har vi da i hvert fald oplevet det.
Tiger Leaping Gorge - en tur i paradis
Tirsdag og onsdag tog vi på trekking tur til Tiger Leaping Gorge. The gorge er en af de dybeste kløfter i verden. 16 km lang og 3900 m fra Jinsha floden i bunden til Haba bjergets snedækkede top. Den fantastiske natur er dog i fare pga. planer om at bygge 8 nye dæmninger ved Yangtze flodens sidefloder. Hvis planen føres igennem vil den tvinge over 100.000 mennesker til at forlade deres hjem og oversvømme mere end 13.000 hektar landbrugsjord samt ødelægge lokal kultur, historie og unik arkitektur.
Vi steg på bussen kl. 8 om morgenen og var fremme ved 11-tiden hvor vi påbegyndte vores bjergbestigning. Himlen var let overskyet og vi fik nogle regndryp i løbet af dagen, men det var perfekt vejr til at vandre i – ikke for varmt, ikke for koldt. I de følgende 7-8 timer vandrede vi ad stejle bjergsider, nød det fantastiske natursceneri og det hyggelige selskab.
Ved 19-tiden nåede vi frem til Half Way Guest House hvor vi nød et skønt og velsmagende aftensmåltid på tagterrassen og betalte sølle 25 yuan pr. mand for at overnatte i et værelse med den smukkeste udsigt I kan forestille jer. Lykkelige og mørbankede efter en herlig dag krøb vi under de varme dyner.Onsdag vandrede vi i ca. 2 timer for at komme til endestationen Tina’ s Guest house. Hannah, Mariette og jeg, Sara gik en lille tur hen til et smukt vandfald mens de andre gik det sidste stejle stykke ned til floden i bunden af kløften. Jeg havde forstrukket en sene i mit knæled og de to andre havde også lidt problemer med knæ og hofter, så vi besluttede ikke at presse citronen for hårdt. – Og det var vist en meget god beslutning vi tog.
Da Katrine, Julie, Kristian og Karen kom tilbage var de fuldstændig færdige efter at have gået op og ned ad en næsten lodret klippeside.
Hjemturen foregik i bus – den første strækning langs floden på bjergskråningen. Vi kørte ad snoede veje uden afskærmning med udsyn til et frit fald på flere hundrede meter hvis bussen kom ud for en ulykke – men der skete selvfølgelig ikke noget.
Vi fik alle et velfortjent og vist også veltrængt varmt bad da vi var hjemme igen på hotellet. Fantastisk tur!
Vejene skilles
Om torsdagen fik vi alle investeret i nogle super lækre lædertasker for ingen penge. Katrine tog også en tur til lufthavnen for at hente nogle papirer angående vores visa så vi kan få adgang til Tibet.
- Og fredag var store rejsedag. Hannah, Mariette, Karen og Kristian tog om morgenen af sted mod Kunming for derfra, for Hannahs vedkommende at tage videre til Beijing, og for de andre 3 at tage videre til Xian for at opleve Terracotta-hæren.
Julie, Kat og jeg steg på en 4 timers bustur til Shangri La hvorfra vi tager med fly til Lhasa søndag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar