Lijiang

Vi mødes med Katrines familie

Vi fløj fra Haikou til Kunming d. 5 Juli. I lufhavnen i Kunming mødtes vi med Hanna og Julie der skulle følge os på rejsen. Samtidig skulle vi mødes med min (katrines) familien. I flyet begyndte jeg at få lidt sommerfugle i maven. Det var mange måneder siden jeg havde set dem, og gud hvor jeg savnede dem alle. Vi skulle mødes på busstationen i Kunming for sammen at tage bussen videre til Lijiang som ligger ca. 8 timer i bus nord for Kunming.
Inden busturen ville Sara og jeg købe lidt proviant. Pludselig hører jeg en stemme og en bildør smække bag mig. Stemmen lyder velkendt og ganske rigtig, der står min mor og stråler. Hun har ganske vidst ikke opdaget mig endnu. Jeg flyver familien i armene. Helt fantastisk. Et kram fra mor. Uha, nu mangler jeg kun en skive rugbrød og mormors frikadeller.
Vi havde nu ikke forventet mødet skulle bliver så let, men vupti var vi samlet og kunne gå mod stationen for at købe billetter. Bussen gik dog først 2 timer efter. Timerne brugte vi på en lille kinesisk restaurant hvor vi spiste dumplings.
De 8 timer i bus gik smertefrit og snakken gik. Det var så meget at fortælle. Jeg tror næsten Karen og jeg snakkede i 8 timer i streg, mens de andre piger fik sig en lur.

Vi ankom til Lijiang kl 21.30 om aftenen. Der var booket et hotel - det tog os lidt tid at finde, men endelig gik vi ind ad porten til den mest hyggelige gårdsplads. Hotellet var bygget i træ og havde en charme udover det forventede. Vi boede i den gamle bydel.

Lijiang ligger i Yunnan provinsen på et plateau (2400m) omgivet af bjerge. Området har været beboet af Naxi-folket i over 1400 år. De udvandrede fra det nordøstlige Tibet og de tog deres religion med sig, kaldet dongba – en form for naturtilbedelse. Indtil for nyligt har de levet i matriakalske samfund.

Luften her er helt anderledes frisk, klar og kølig sammenlignet med den intense varme og ulidelige luftfugtighed i Sanxiang. Vejret her minder mere om en dansk sommerdag og vi nyder det selvom vi er lidt kuldskære.

Hele mandagen brugte vi på at daske rundt i de gamle gader i den gamle bydel.


Vi besøgte Mu’s Residence, hvilket er Den gamle Naxi konges forhenværende palads med templer og haver.

Vi fandt frem til er stort marked hvor der blev handlet alt fra cykeldele, grise, frugt og grønt, krydderier, nyslagtet kød og ja..you name it! Det var utroligt stemningsfuldt og vi nød bare at drive med strømmen hen til nye boder og nye sanse – og synsindtryk.


Tilbage i de gamle smalle gader købte vi småting og tørklæder inden vi spiste aftensmad på en restaurant placeret ved de livlige gader. Vi afsluttede dagen med 1 ½ times forestilling med traditionel Naxi musik. Det var mere specielt end det var godt, men nu har vi da i hvert fald oplevet det.

Tiger Leaping Gorge - en tur i paradis
Tirsdag og onsdag tog vi på trekking tur til Tiger Leaping Gorge. The gorge er en af de dybeste kløfter i verden. 16 km lang og 3900 m fra Jinsha floden i bunden til Haba bjergets snedækkede top. Den fantastiske natur er dog i fare pga. planer om at bygge 8 nye dæmninger ved Yangtze flodens sidefloder. Hvis planen føres igennem vil den tvinge over 100.000 mennesker til at forlade deres hjem og oversvømme mere end 13.000 hektar landbrugsjord samt ødelægge lokal kultur, historie og unik arkitektur.


Vi steg på bussen kl. 8 om morgenen og var fremme ved 11-tiden hvor vi påbegyndte vores bjergbestigning. Himlen var let overskyet og vi fik nogle regndryp i løbet af dagen, men det var perfekt vejr til at vandre i – ikke for varmt, ikke for koldt. I de følgende 7-8 timer vandrede vi ad stejle bjergsider, nød det fantastiske natursceneri og det hyggelige selskab.

Ved 19-tiden nåede vi frem til Half Way Guest House hvor vi nød et skønt og velsmagende aftensmåltid på tagterrassen og betalte sølle 25 yuan pr. mand for at overnatte i et værelse med den smukkeste udsigt I kan forestille jer. Lykkelige og mørbankede efter en herlig dag krøb vi under de varme dyner.
Onsdag vandrede vi i ca. 2 timer for at komme til endestationen Tina’ s Guest house. Hannah, Mariette og jeg, Sara gik en lille tur hen til et smukt vandfald mens de andre gik det sidste stejle stykke ned til floden i bunden af kløften. Jeg havde forstrukket en sene i mit knæled og de to andre havde også lidt problemer med knæ og hofter, så vi besluttede ikke at presse citronen for hårdt. – Og det var vist en meget god beslutning vi tog.
Da Katrine, Julie, Kristian og Karen kom tilbage var de fuldstændig færdige efter at have gået op og ned ad en næsten lodret klippeside.
Hjemturen foregik i bus – den første strækning langs floden på bjergskråningen. Vi kørte ad snoede veje uden afskærmning med udsyn til et frit fald på flere hundrede meter hvis bussen kom ud for en ulykke – men der skete selvfølgelig ikke noget.
Vi fik alle et velfortjent og vist også veltrængt varmt bad da vi var hjemme igen på hotellet. Fantastisk tur!

Vejene skilles
Om torsdagen fik vi alle investeret i nogle super lækre lædertasker for ingen penge. Katrine tog også en tur til lufthavnen for at hente nogle papirer angående vores visa så vi kan få adgang til Tibet.
- Og fredag var store rejsedag. Hannah, Mariette, Karen og Kristian tog om morgenen af sted mod Kunming for derfra, for Hannahs vedkommende at tage videre til Beijing, og for de andre 3 at tage videre til Xian for at opleve Terracotta-hæren.
Julie, Kat og jeg steg på en 4 timers bustur til Shangri La hvorfra vi tager med fly til Lhasa søndag.

Hainan

Starten på eventyret
D. 30 juni startede vores eventyr. Jeg havde brugt flere uger foran computeren og aftenen sammen med Amanda for at planlægge den perfekte tur. Endelig…

Tirsdag skulle Sara undervise og jeg havde fri til at pakke. Og hold da op, jeg sad jo nærmest oven på kufferten for at få plads til det hele. Men med nød og næppe blev alt pakket og vi var klar til afrejse.

Vi tog lufthavnsbussen til Guangzhou hvorfra vores fly afgik mod Sanya (Hainan), også omtalt som Kinas Hawaii. Vi var fremme sent på aftenen og faldt trætte om i vores senge på Blue Sky Hostel, som lå næsten helt nede ved stranden.

Næste morgen nød vi lækker morgenmad på hostelet og så gik turen ellers mod stranden. Der var pokkers varmt, så det var den helt rigtige dag bare at ligge og dase og nyde livet. Og livet…. Det nød vi i fulde drag. I løbet af dagen kom der flere og flere til Øen. Amy var rejst sammen med os og Julie, Hanna, Thea, Lise og Christina stødte på hen ad vejen. 8 dejlige tøser var samlet – super hyggeligt.

Den første aften på Sanya mødtes vi med Chris, den kinesiske dreng vi mødte i Shenzhen og hans ven LK. Han skulle også holde ferie på Hainan. Vi mødtes på en restaurant, hvor vi fik lækker seafood (haj og muslinger … mums, mums). Derefter startede aftenens begivenheder….
Man kan ikke ligefrem sige at drengene havde bestilt det samme hostel som os. De boede derimod på et 5-stjernet hotel. Da vi stod ud af taxi, eller det er nok mere korrekt at sige, da tjenerne åbnede døren til vores taxa og vi steg ud, tabte vi næsten øjne og mund. Jeg følte mig lidt ilde tilpas i mine slippers og shorts.
Hotellet lå med en fantastisk udsigt ud over havet, havde swimmingpool osv. Ren luksus. I drengenes lejlighed var der whisky og boblebad på altanen. Hvad siger i så?

Rigdom - penge eller lykke?
Men i løbet af aftenen lærte vi at penge ikke er vejen til lykke, penge kan derimod ødelægge lykken. De 2 drenge fortalte hvor svært det kunne være for dem at få venner. For de vidste aldrig om folk kunne lide dem pga. af deres personlighed eller deres penge. At se det sørgmodige udtryk i deres øjne, var nok til at indstille drømmen om et live i ”high society”.
De studerede begge i udlandet og havde gjort det i flere år. De var som 16 årige sendt fra deres familier og venner til en totalt anden kultur.
Forældrene poser penge i deres uddannelser på de bedste universiteter i verden. Alt dette lyder meget fint, men hertil hører også frygten for ikke at leve op til forældrenes tårnhøje forventninger. Et pres vi aldrig i den vildeste fantasi kunne forstille os.
Eftersom vi var langt fra centrum og klokken var blevet mange kunne vi ikke få en taxa hjem og vi blev og overnattede. Da der var trængsel i sengen, endte jeg på en himmelseng ved poolen hvor den mest fantastiske stjernehimmel og lyden af havet lullede mig i søvn. Om morgenen gik Chris og jeg, imens de andre stadig snorkede om kap, ned for at spise morgenmad, og puha endnu engang var jeg helt mundlam. Jeg har aldrig i mit liv set sådan et stort morgenbord. Bare det at skulle have et glas juice krævede en beslutningen mellem 10 forskellige slags. Kokke stod klar for at lave lige hvad du ønskede. Det eneste jeg, sønderjydske tøs, for fremstammet er ”Øhh kan man få cornflaks?”. Gode gud, jeg kunne slet ikke kapere alle de valgmuligheder. Ha ha. Jeg vil tænke på det fantastiske morgenbord når jeg åbner køleskabet i slutningen af måneden og kun ser mælk nok til en portion havregrød, SÚ’en er på de sidste krampetrækninger.
Vi tog hjem om morgenen og nød endnu en dag på stranden. Det var efterhånden også blevet tid til forbrændte næser og røvbalder. AV AV. Samme aftenen tog alle 8 piger ud for at spise. Vi hyggede og snakkede og endte på en stemningsfuld bar ned ved stranden med en pina colada i hånden. Sikke en skøn dag!

Snorkling – en fantastisk dag i vandet
Næste morgen stod vi tidligt op da vi dagen forinden havde booket en dag med snorkling. Vi blev hentet ved vores hostel kl. 8 og kørte derefter 1 times tid mod en lille havn hvor en lille båd ventede. Derefter blev vi sejlet ud til en øde bugt hvor vi opholdte os hele dagen. Den fantastiske verden åbnede sig under os da vi fik maskerne på. Fisk og koraller i alle farver. Ved frokosttid havde vores guid hevet bbq-grillen frem og vi nød lækker mad på et lille klippeudspring. Det var nu helt utrolig hvad den kinamand frembragte på grillen, det var i hvert fald mad i topklasse.

Endnu et par timer gik hvor vi snorklede rundt, denne gang udstyret med et undervandskamera. Ihh hvor var det sjovt og vi fik taget en masse gode billeder;

Om aftenen spiste vi på en lækker restaurant hvor vi nød vin til live music. Senere på aftenen skilte vores veje, nogle af pigerne tog ind til barstreet, Sara var blevet lidt småsyg og valgte at tage hjem for at sparer lidt på energien. Thea, Lise, Christina og jeg købte nogle kasser øl og tog ud til drengene. Der blevet fyret op for musikken, øllene kom på bordet og vi spillede ølspil til langt ud på natten. Vi endte kl. 4 om natten nede i poolen. Den var selvfølgelig lukket, men i Kina stikker man bare vagten et par gysser og så er den klaret! Sikke en herlig aften.

Lørdag var vores sidste dag ved stranden. Vi nød den i fulde drag og spiste en god portion mad inden vi steg på bussen mod Haikou. Vi skulle nemlig flyve fra Haikou tidlig om morgenen. Haikou ligger ca. 3 timer fra Sanya - vi havde bestilt en overnatning, så vi kunne få så meget søvn som muligt.

Afsked med Sanya og stranden blev samtidig også et farvel til Thea og Amy, vores fantastiske roomies. Vi har haft det så sjovt og fantastisk sammen i de sidste 4 måneder. Det var selvfølgelig lidt vemodigt at sige farvel, men vi vidste alle det blot var ”på gensyn”. Thea bor på Sjælland og Amy i London og vores første møde er allerede arrangeret i august, hvor Amy kommer til Danmark.

Næste stop på rejsen bliver Lijiang, som ligger i Yunnanprovinsen i vestkina… Ihhh hvor vi glæder os.

Sidste uge i Sanxiang

Vores sidste uger i Sanxiang

For fjerde gang i træk var vi så heldige at få endnu en lille miniferie foræret, meeen….. vi arbejder nu også for det. Vores ekstra fridage skal arbejdes af i weekenderne, så denne gang blev det til 10 arbejdsdage i træk. De mange dage i streg kunne efterhånden godt mærkes på stemmebåndet.
Trætte var vi også, men det kom alligevel lidt bag på os at vi alle sov frem til først på eftermiddagen torsdag. Det var åbenbart tiltrængt.

Middag med Amanda og badeland i Zhuhai
Om aftenen inviterede vi Amanda (vores dejlige kinesiske veninde) ud at spise som en fødselsdagsgave da vi rejser på hendes rigtige fødselsdag. En omgang massage var også inkluderet i gaven hvilket vi alle 5 nød godt af. Pigerne der masserede os fortalte at vores kroppe ikke fungerede særlig godt her i varmen – vores blod var meget rødt og varmt (eller noget) men det skal nu nok passe. Jeg tror godt man kan sige at hele vores ”organisme” er på overarbejde da vi pa ingen måde er vandt til denne luftfugtighed hjemmefra.

Fredag tog vi 4 og Amanda bussen til Zhuhai hvor vi shoppede lækre lædertasker i et underjordisk storcenter inden vi tog i badeland. Jeps, I læste rigtigt. Det var fantastisk dejligt at kunne opholde sig i vand i denne varme – og vi prøvede alle de vilde rutsjebaner. Skøn dag som blev afsluttet med en dejlig middag på vores yndlings gade-restaurant i Sanxiang.


Harry Potter maraton
Lørdag havde vi store planer om at skulle besøge Sun Yatsen’s museum (Sun Yatsen som startede det nye Kina i 1911 og som kommer her fra området, hvilket de jo er meget stolte af). Meeen...vi kom ikke rigtig ud af sengen og det endte med at vi alle 4 holdt et Harry Potter film-maraton i sofaen. Skønt!
Søndag tog Thea til Macau med brormand Jakob og hoppede Bungy Jump, Amy og Katrine var hver især blevet inviteret ud af nogle af deres elever og jeg forsøgte at få styr på alt mit habengut så det kan være i rygsækken når vi rejser, inden jeg fik en dejlig snak med mor og far på skype.

En bid af det moderne Kina (GYS)
Søndag var jeg (Katrine) inviteret hjem til en af mine elever Christy. Det blev en dag jeg aldrig vil glemme. Jeg blev hentet på skolen i en kæmpe bil. Pigens far var opvokset på et lille landsted, som han gerne ville vise mig. Han voksede op i trange kår, men ejer i dag flere tekstilfabrikker. Han fik en bid af kagen da den økonomiske udvikling i Kina blev sat i gang. Men som han sagde, glemmer han aldrig hvordan det var at dele ét par sko og seng med sine søskende.
Men for at kunne være elev på Sanxiang School, som er en af de bedste og dyreste i provinsen skal mor og far altså have pengepungen i orden. Så jeg blev hentet i en kæmpe bil. Jeg havde en skøn dag, men samtidig kom Kinas dystre sider også frem. Inden vi trådte ind i bilen bad min elev mig om ikke at nævne hendes søskende, da der sad nogle af familiens venner i bilen. Senere mødte jeg hendes søster, men ingen i hendes landsby vidste hun var hendes søster, de troede derimod det var hendes kusine. Grunden til alt dette er selvfølgelig et-barns-politikken og forældrenes drøm om at få en dreng. Man kan betale sig til at få et barn nr. 2, men 2 piger var ikke godt nok for hendes far. Dette betød altså at da hendes mor blev gravid med hendes søster, rejste hun bort og fødte barnet og nu lever pigen i en mindre landsby med ny identitet og må ikke kalde hendes forældre mor og far.
Moderen havde dagen inden jeg mødte familien født sit 3.barn i Hong Kong. Denne gang var det blevet en søn og det var det der var vigtig for hendes far. Få en søn, som kunne fører familien videre! Virkeligheden i Kina sniger sig ind på mig og hver dag åbnes mine øjne for et samfund med mange problemer.
Christy er en utrolig dygtig elev, men dette betyder dog også at hun allerede som 15 årig føler et pres uden lige. Hun skal have de højeste karakterer for at komme i regionens bedste high school. Dette betyder at hun altid sidder med hovedet i bøgerne og sjældent har fritid. Hun blev allerede som 3-årig tvunget til at spille klaver, hvilket selvfølgelig betyder at hun i dag har et kæmpe talent og er en af skolens bedste pianister. Det lyder alt sammen fantastisk. Men da hun fortæller mig med tåre i øjnene, hvordan hun som lille pige blev tvunget til at spille i timevis uden pause og med vinduet åbent til gaden, hvor hun kunne hører de andre børn lege, stikker det i mit hjerte. Selvfølgelig er uddannelse vigtigt og som tiden går her i Kina, ved jeg også at hvis man skal have en god uddannelse, så må man kæmpe hårdt, da der er mange om buddet til universitetspladserne. Men at hører Cristy fortælle om det pres hun allerede i sin tidlige barndom blev lagt under, får mig til gyse. I den alder legede jeg med barbidukker og rendte rundt på gaden med nabobørnene og legede en-to-tre-krone!

Christy viste mig rundt i landsbyen. Hun kendte hver og en og alle hilste venligt. Christy havde advaret mig mod at nogle måske aldrig havde set en fra den vestlige verden og specielt ikke med min lyse hårfarve. Og ganske rigtig - de gamle damer tabte næsten deres strikkepinde og de unge mænd var ved at køre galt på deres cykler. Vi gik en lang tur rundt om søen og jeg kunne mærke Christy havde meget på hjertet. Og ganske rigtig.
På skolen er det ikke tilladt at have kærester, hvis man bliver opdaget bliver man bortvist! Men dette hindre dog ikke elverne i at have kærester i skjul og den dag åbnede Christy en hel ny verden for mig. Hun fortalte livligt om sine veninder og kæreste og spurgte mig meget forsigtigt hvordan tingene hang sammen med drenge. I Kina er der ikke noget der hedder seksualundervisning. Dette betyder selvfølgelig at elevernes viden om det andet køn er minimal og det er et svært emne for dem at snakke om uden at rødme fra top til tå, da det er bandlyst at nævne i offentligheden. Men det betyder sandelig ikke at interessen er mindre, spørgsmål hober sig i stedet op og deres undren giver mange forvrængede billeder.
Christy kunne ikke snakke med sine forældre og turde bestemt ikke fortælle hun havde en kæreste. I ferier og weekender mødtes de i byen, hvor forældrene troede hun var sammen med veninder. En god gammeldags løgnehistorie. Jeg spurgte hende om det generede hende at lyve, men hun rystede på hovedet og svarede; ”Det gør alle mine veninder også!
Hun tog mig senere på dagen med ind på den restaurant hvor hun og kæresten altid mødtes for at snakke og nyde hinandens selskab og kunne holde hinanden i hænderne uden at frygte at blive opdaget.
Efter en dejlige frokost, fik vi taget de berømte CHINA PICTURES. Vi havde det vildt sjovt. Her er lidt billeder fra de 2 topmodeller;

Jeg blev derefter kørt hjem. Ør i hovedet af alle de hemmeligheder jeg var blevet betroet, men lykkelig for at have taget endnu et par skridt ind i det komplekse moderne Kina.

Et evigt minde
Mandag tog vi alle i gym og efter hårde kilometer på træningscyklen blev det endnu engang tid til CHINA PICTURES for at minde vores dejlige tider i Sanxiang. Prinsesserne Thea, Amy, Katrine og Sara i Kina 2009

Afsked med Sanxin Skole
I dag siger datoen d. 25 juni – 5 dage tilbage inden vi pakker sydfrugterne og drager ud på vores rejse rundt i Kina. Det er meget underligt og vi forsøger begge at suge alt til os da vi ved det snart er forbi. Den sidste uge her er også tiden hvor vi skal tage afsked med alle vores dejlige elever, som vi jo efterhånden er kommet til at holde rigtig meget af.
Enhver kan komme og sige at, ”ihh hvor er i dygtige sådan at undervise i Kina” Men de største komplimenter kommer nu fra eleverne og deres reaktioner over at vide, at det er vores sidste time sammen denne gang. Vi har begge modtaget søde breve hvori der står at klassen/pigerne vil savne os og at vi var nogle af de bedste lærere, små gaver som armbånd eller bøger eller de seje drenge på basketball banen som stopper op for at vinke og råbe hej. For tiden afsluttes vores timer også ofte med at vi må stå og skriver autografer – jo, vi føler os som superstarsJ og går konstant rundt med et smørret smil på læben og en dejlig fornemmelse i maven, dog krydret med lidt sørgmodighed over at denne ukomplicerede hverdag snart får en ende. Glæden og spændingen over hvad vi har i vente overskygger nu alligevel at skulle tage afsked – nu skal vi ud på endnu et eventyr.
Søndag aften har vi inviteret alle de lærere, som vi har haft kontakt med til lidt afskeds-hygge i vores lejlighed. Det bliver rart at sige ordentligt farvel og få afsluttet vores ophold her på en god måde.

GOODBYE SANXIANG!

Jeppe i Kina

Efter vores fantastiske weekend på øen, var det tid til at vise Jeppe Sanxiang. Jeg havde fået fri mandag, tirsdag og onsdag, da mine elever skulle forberede sig til en vigtig eksamen. Jeppes besøg passede helt perfekt. Mandag udforskede vi Sanxiang og tirsdag blev det tid til en kulturel indsprøjtning i Zhuhai (grænsen til Macau). Vi besøgt New Yuang Ming Palace. Et stort område hvor mange berømte sights i Kina er lavet som kopier. Regnen styrede ned, men rigtige turister fikser dette med paraply og regnslag. Vi fandt samtidig ud af at der lå et stort vandland ved siden af. Så dagen efter tog vi i badeland, hvor adrenalinen blev pumpet rundt i blodet og vi blev kastet rundt i diverse rutsjebaner dagen lang.

Torsdag d. 11/6 blev Jeppe sendt ind til busstationen for at købe billetter til Hong Kong. Vi ville nemlig sikre os at vi fik billetter og kom med. Vi kender jo efterhånden Kina.

Jeppe havde dagen før forberedt sig, så han kunne undervise. Eleverne gik fuldstændig amok og pigerne besvimede næsten. Dagen gik med sjov og ballade og der blev taget en masse billeder. Efter 5 timers undervisning blev det tid til at tage bussen. Det var omkring kl. 18 vi kørte fra Sanxiang. Det styrtregnede og tordnede, og vi var vidst begge enige om at vi aldrig har set så vildt et uvejr før. Et par timer senere var vi i Hong Kong og tog metroen til Chungking Mansion på Kowloon siden. Det var nemlig sådan at vi troede det hostel vi havde booket hjemmefra lå lige i nærheden, men der tog vi fejl. Det viste sig at ligge 20 min væk fra hvor vi var og samtidig med det var vi ved at blive overfaldet af folk der ville sælge os billige hostel værelser. Vi var ret trætte og orkede egentlig ikke til at finde det vi havde bestilt, og vi havde kun betalt et mindre depositum, så derfor gik vi med til at se de værelser de nu havde at tilbyde. Vi fik pruttet dem ret langt ned i pris og endte med at betale 500 kr for 4 nætter hvilket er meget billigt i Hong Kong.
Vi smed vores tasker på værelset og gik ned for at spise indisk mad. Igen blev vi overfaldt at 10 sælgere og Katrine stod helt forvirret mens hun fik stukket 60 visitkort i hånden. Endelig udbryder den ene: ”I asked you first”, og ja det gjorde han vel, så vi gik op på hans indiske restaurant. Det var noget rigtig lækkert mad og hvor var det bare fedt at være i Hong Kong. Klokken var efterhånden blevet 00.30 så da vi fandt sengen faldt vi i søvn med det samme.Fredag sov vi ret længe og da vi endelig kom op tog vi en samosa og noget naan brød med i hånden og så var der dømt storbysferie. Vi var i nogle kæmpe shoppingcentre som snoede sammen under jorden og oppe i skyskraberne. Herefter var vi på Science og Astronomi museet, Hong Kong Museum hvor vi så en kæmpe Louis Vuitton udstilling og ved Hong Kong harbour, hvor vi nød udsigten. Til aften tog vi over på Hong Kong siden hvor vi mødtes med Thomas og Nina, som er 2 danskere fra Risskov Jeppe har rejst med i Australien, Singapore og Thailand. Vi tog alle 4 op i Peak Tram hvor vi nød udsigten ud over Hong Kong mens vi spiste aftensmad. Det var super hyggeligt.Lørdag var vi på Lantau Island for at se verdens største bronze Buddha. Jeppe, Thomas og Nina var helt oppe at køre over det, mens Katrine var lidt mere nede på jorden. Der er vel glædesforskel når man har set 60 buddhaer og aldrig har set en før. Vi gik en lang tur på øen og tog færgen tilbage til Hong Kong. Vi spiste aftensmad i Chungking Mansion og tog ind til Temple Night Market, som er et kæmpe gøgler marked der ligger spredt ud over en masse gader i Hong Kong. Det var rigtig hyggeligt at gå rundt derinde og der var super god stemning.Søndag blev noget af en shop-amok dag. Vi checkede ud fra vores hostel kl. 12 og skulle have de sidste timer til at gå inden vores hjemrejser til hhv. Danmark og Sanxiang. Thomas ville have en ipod touch, så det startede vi med at gå efter. Vi fandt et shoppingcenter med en kæmpe elektronik afdeling og det var jo ren slaraffenland for Jeppe og Thomas. Det meste i Hong Kong er 1/4 - 1/3 billigere end i Danmark, så det endte faktisk med at Thomas købte en Macbook og en Ipod Touch, hvor Katrine købte en helt ny Macbook til 6000 med taske og det hele. Hjemme i Danmark havde den kostet 10,000 kr. Vi var nemlig ret heldige fordi i denne uge var der udsalg i det meste af Hong Kong.Vi spiste vores sidste måltid i Hong Kong på en italiensk restaurant og herefter tog Katrine bussen hjem til Sanxiang. Det var meget nemmere at sige farvel til hinanden denne gang, for nu var der jo kun 1,5 måned til vi skulle se hinanden igen, frem for et halvt år.

Klik her for at se flere billeder fra Hong Kong

Christiane

“Himlen har faaet en straalende stjerne, og vi paa jorden har mistet en”

Saadan stod det skrevet fra en laeser paa Jyllands Postens mindeside et par dage efter at Air France flyet var ude for en ulykke og hvor Christiane omkom sammen med de 227 andre passagerer.
Foerste gang jeg hoerte om det, der bare ikke maatte ske, var onsdag morgen kl. 10.25 – 5 minutter inden min naeste time hvor jeg aabnede en mail fra mor og far.
Jeg startede morgenen med at taenke paa helt almindelige hverdagsting som at lave havregroed til morgenmad, huske at haenge vasketoejet op, forberedelse af lesson plan osv.
Men imens jeg sad og laeste den mail, hvor jeg fik kuldegysninger og en stadigt voksende klump satte sig fast i halsen, aendredes alt. Det der syntes vigtigt var lige pludselig ligegyldigt, og jeg saa alt i et andet lys. Sikke et sceneskifte!
Jeg maatte fortaelle det til nogen, saa jeg loeb ned til katrines kontor hvor jeg broed helt sammen.
Alle laerene var soede og forstaaende, og laereren til den klasse jeg skulle undervise tog selv over og sendte mig hjem. Her ringede jeg hjem til far og mor og fik svar paa en masse spoergsmaal der havde hobet sig op.
Flystyrt sker kun paa film, og for alle andre. Og fordi der ikke er nogle haandgribelige beviser, og fordi hele situationen er saa svaer at begribe, saa er Christiane for mig stadigvaek bare paa ferie langt vaek.
Det hele virker nemlig saa surrealistisk. Jeg har det fantastisk her i Kina. Jeg oplever saa utroligt meget, jeg nyder min tilvaerelse og jeg laerer saa uendeligt meget om mig selv og andre mennesker hver eneste dag.
Jeg er glad og lykkelig – men fra det ene oejeblik til det andet foeler jeg ogsaa sorg, og det goer ondt helt ind paa grund af tabet af en jeg elsker.
Hvordan kan man rumme saa vidt forskellige foelelser paa samme tid?
Min hverdag er som foer - det er i stille stunder og om aftenen at tankerne overmander mig.
Pigerne hernede er fantastiske til at lytte og snakke med. Men jeg kan maerke hvor vigtigt det er for mig at mindes Christiane med nogle der ogsaa kendte hende og vidste hvilket fantastisk menneske hun var. Jeg har skrevet og snakket meget med mor og far.
Livet bliver pludselig mere naervaerende. Jeg foeler mere, sanser mere og taenker mere. Hvor er det vigtigt at leve livet, vaere i nuet og fortaelle sine naermeste hvor meget man holder af dem saa tit som muligt – vi vil ikke vaere her for altid.
Min rejse til Kina har nu faaet tilfoejet en ny dimension.
Lars og Christiane har altid vaeret en stor del af Mikkels og mit liv. Altid har de vaeret nysgerrige og interesserede i hvad vi foretager os og stoettet os i vores valg med gode raad og opbakning.
Christiane har laert mig saa meget. Jeg har ikke mistet hende. Hun vil altid vaere med mig over alt.
Og naar jeg taenker paa hende nu faar jeg et varmt, smilende, positivt og trygt billede frem af hende – hun giver mig styrken til at taenke paa alt det dejlige vi havde sammen i stedet for at taenke paa det frustrerende faktum at hun ikke laengere er her iblandt os.
Christiane, Du staar som noget helt specielt for mig.

Jeg beundre dig og taenker paa dig. - Sara

Theas fødselsdag og Ø-tur til Hu Bao Island 5-7 juni

Theas fødselsdag:
Fredag fyldte Thea 20 år – et stort hjørne at runde, og som godt kan give anledning til lidt panik. Det er ikke sjovt at vågne op et år ældre og denne gang kunne ane en begyndende såkaldt ”pludderhals”, der åbenbart ligger til familien, vel Thea..hihi.
Jeppe, min kæreste kom til Sanxiang samme dag efter at have rejst rundt i Australien og Thailand i flere måneder.
Om aftenen to vi alle 4 + Jeppe og Amanda, drengene, Theas bror + ven samt Lasse og Christina fra Foshan ud at spise på en rigtig lækker lokal udendørs restaurant på et aftenmarked i byen. Fødselsdagskagen blev medbragt og det var en rigtig hyggelig aften med snak og pjat. Herfra tog vi alle med taxa til Zhuhai hvor vi fik tjekket ind på et hostel inden vi tog i byen på Bar Street og fejrede fødselsdagsbørnene (Thea og hendes bror Jacob er tvillinger).
Klik her for at se flere billeder fra Theas fødselsdag

Hu Bao Island 6. og 7. juni
Lørdag morgen kl. 06.40 mødtes Amy, Thea, Kat, Amanda, Christina, Lasse, Jeppe og Sara trætte og stadig med søvnklatter i øjnene i en taxabus, som vi havde bestilt til at køre os til en færgeafgang 1 1/2 time fra byen. Herfra kom vi med en lille turist-speedbåd til øen hvor vi i bus kom frem til vores destination – en stor skoen sandstrand.
Vores træhytter som vi havde bestilt viste sig at være små dukkehuse på ca. 4 kvadratmeter, hvor vi sov direkte på gulvbrædderne, der var hævet fra jorden. Ja ja..- This is China – godt ingen af os har rygproblemer.
Vejret var skønt: Blå himmel, strålende sol og ca. 35 grader. Hele dagen blev brugt på stranden hvor vi badede i det varme vand med de store bølger, snakkede, solede, sov og læste bøger. Ja, vi nød strandlivet.
Kl. 22.00 om aftenen var vi alle sengeklar efter en lang dejlig dag.
Søndag morgen vågnede vi stive i kroppen og godt solbrændte fra dagen før. Det var mere blæsende og overskyet, og det småregnede til tider lidt – men det passede vist os alle fint. Ingen kunne tåle mere sol så vi fik slappet af i hytterne inden hjemrejsen først på eftermiddagen.
Vi spiste alle tidlig aftensmad i byen inden vi tog afsked med Christina og Lasse – nok sidste gang vi ser dem inden vi kommer hjem til DK.
Tilbage i lejligheden fik vi vasket tøj og aftenen blev afsluttet med en god film i sofaen.
Skoen weekend.

Klik her for at se flere billeder fra vores ø-tur

På nye oplevelser i Kina 26-30 maj.

Ferie, ferie, ferie
Dragon Boat Festival. – en højtid i Kina hvor man hvert år mindes en kendt poet der levede for mange hundrede år siden, og som lod sig drukne i en flod i protest mod kejserstyrets magtmisbrug. Kineserne samles om floder og vandløb, hvor 2 hold så sejler om kap i dragebåde. Den traditionelle spise i denne sammenhæng kaldes (noget lignene) ”zhongse”, hvilket er ris og kød indbagt i et bananpalmeblad. Det får en rigtig klistret konsistens – men smager ok, og så spiser man æg til.
Vi benyttede de 5 feriedage til at tage på endnu en udflugt. Denne gang havde vi besluttet os for at tage østpå – nærmere bestemt Hangzhou og Shanghai.

Tirsdag tog vi bussen til Guangzhou lufthavn. Flyet var en time forsinket, men vi kom af sted kl. 21.00 og var fremme i Hangzhou kl.23.00.
Hvis man finder de gode flybilletter (som Kat gør) så er det næsten tilsvarende prisen på togbilletter, og vi sparer os selv en transporttid på 15 timer.
Mens vi sad i lufthavnen og ventede ringede Thea. Hun kunne fortælle, at vi skulle flytte i ny lejlighed nu og her. Vi har haft problemer med bedbugs (dyr der lever i revner og sprækker og som kommer frem om natten og bidder løs på os). Men nu var det altså gået op for Laura (forstanderen der også er ansvarlig for vores bolig) hvor stort et problem dette faktisk var. Så Amy og Thea flyttede alt vores habengut mens vi tog på ferie.

Første stop Hangzhou

Marco Polo sagde om Hangzhou at den var verdens smukkeste og mest strålende by. Den er en af Kinas 6 gamle hovedstæder, og i dag det moderne centrum for Zhejiang-provinsen ved øst kysten med en befolkning på ca. 7 mio. Byen er en af de mest besøgte i Kina. Mange kommer for at se Xi Hu (Vest søen), men Hangzhou er også kendt for sin silke og te.
Vi boede på et hyggeligt hostel midt i byen. Onsdag startede vi op med lækker morgenmad i solen inden vi lejede et par bycykler for at tage på opdagelse i området.
Vi brugte lang tid på at cykle rundt om West Lake – en stor og utrolig smuk sø midt i byen, hvilket giver Hangzhou sit helt eget særpræg. Vi tog på Silke Museet hvor vi blev en hel del klogere på den omstændige proces det er at producere silke. Det mest fascinerende var næsten de enorme træ-vævemaskiner, som de har formået at udvikle for flere hundrede år siden. Og vi snakker altså ikke om simple opstillinger her – flere tusinde små silketråde der på kryds og tværs bliver vævet sammen til de smukkeste mønstre.
Derfra tog vi til et tempel til minde om en general kaldet Yuefei. Efter dette var vi vist begge lidt tempel-mættet, så resten af eftermiddagen blev brugt på at cykle rundt på må og få i byen, kigge i forskellige butikker og finde hyggelige gader.
Om aftenen mødtes vi med Mikael (en af vores rigtig gode svenske venner fra Beijing) som bor en lille time fra byen. Vi tog på indisk restaurant og gik derefter en lang tur langs søen. Det var utrolig hyggeligt, og ikke til at mærke, at vi ikke har set hinanden i 3 måneder.

Igen igen har vi været velsignet med pragtfuldt vejr på hele vores tur. Dette galt også torsdag hvor vi spiste lækker morgenmad sammen inden vi tog afsked med Mikael, der skulle mødes med Linnea (som han bor sammen med) på togstationen, hvorfra de skulle videre og bestige Yellow Mountain.

Op på cyklen igen mutter – og i dag gik turen til et virkelig skønt område vest for byen. Flotte templer og flot natur. En skøn dag med masser af syns – og sanseindtryk. Byen er virkelig grøn og dejlig ren (af en kinesisk by at være), og vi var enige om, at det var dejligt at opleve dette uden at skulle være en del af det helt store turist-boom til sommer.

Klik her for at se billeder fra Hangzhou

Shanghai – Storby og godt humør

Tilbage til hostlet og med tog mod Shanghai om aftenen. Den forventede ankomst blev udskudt med en time, da et stykke af togstrækningen åbenbart var ødelagt. Ja ja..vi kommer jo nok frem engang tænkte vi..
Så blev det fredag morgen og tid til at tage Shanghai med dens 16 mio. indbyggere i øjesyn. Desværre (for vores vedkommende) undergår byen for tiden den helt store skønhedsoperation så den kan blive præsentabel til den store verdensudstilling i 2010. Så vores umiddelbare indtryk var en stor støvet by med murbrokker, stilladser og kraner overalt. Men men, man skal jo aldrig dømme en flodhest på dens udseende, eller hvad man nu siger.
Den fine skyline var lidt svær at få øje på bag alle afskærmningerne, og The Bund (en kendt gade med banker, handelshuse, klubber, konsulater og hoteller) mistede også let charmen pakket ind i støv og stilladser. Så vi fulgte menneskestrømmen væk fra havnefronten og nåede til Nanjing Road – den helt store shoppinggade med enorme shoppingcentre på ræd og række – vi nåede mindst halvdelen af dem + en Haagen daz is til at køle os på.
Videre til People’s Square som er en kæmpe plads/park midt i byen. I skyggen af et træ tog Katrine sig en morfar mens jeg studerede kinesere – meget underholdende. Så gik turen til Shanghai Museum – kæmpe stort med udstillinger af bl.a. pottemageri, jadesmykker og kinesisk billedkunst.
På pladsen udenfor var vi (sgu) lige ved at blive taget godt og grundigt ved næsen af nogle fidusmagere. Vi grinte ekstra af hele situationen, som ellers var lidt ubehagelig, da vi indså hvad der var på færde, da vi på hostlet så en note på opslagstavlen, som udførligt beskrev om og advarede imod lige præcis denne fremgangsmetode:

1. et ungt kinesisk par spørger om vi ikke vil taget et billede af dem
2. vi siger selvfølgelig ja, og de tager også et af os
3. vi falder i snak – de er meget interesserede og spørger os om alverdens ting og sager
4. de er forresten på vej til et tehus hvor de vil smage på områdets te (aktuelt pga. festivalen) – de spørger om vi vil med.
5. (på vejen derhen indser vi så situationen – Kat fingere et telefonopkald = ”Gud er klokken så mange, vi skal desværre mødes med vores venner og bliver nødt til at gå).
6. Hvis ikke vi var gået, ville vi højst sandsynligt være endt i et tehus hvor vi sammen smager på forskellig te.
7. Ups, parret har desværre ingen penge – og de dumme turister ender med at skulle betale en MEGET dyr regning.

Så langt nåede vi heldigvis ikke, og det er da bestemt en lektie vi kan lære af. Men som udgangspunkt tror man jo på det bedste i folk, og det er da ærgerligt at skulle være mere forbeholden nu, når vi møder nye mennesker.
Vi vil ikke kalde os selv for naive, men for godtroende.

Det var blevet sen eftermiddag og vi fandt vej til French Concession. Et område i byen der blev anlagt i 1840’erne og som har bevaret sin egen hyggelige charme med sin franske arkitektur og cafeer på hvert et gadehjørne. Her daskede vi rundt inden vi satte os ned og nød en skøn middag med menneskemylderet som kulisse. Vi fandt en biograf og hvilede for første gang på hele dagen vores fødder i mere end 2 timer mens vi blev underholdt af X men the Origins – fed actionfilm.
Med tyndslidte såler nåede vi hostlet kl. 00.00 om aftenen.
Lørdag startede vi dagen med en dejlig buffet på hostlet. Vi tog derefter med en kabine gennem en syret lys-show-tunnel over på den anden side af floden til Pudong halvøen hvor vi fik shoppet.
Tilbage på fastlandet gik vi til den gamle bydel. Et rigtig charmerende område med traditionelle kinesiske bygninger – og turister overalt. Vi satte os bare og observerede – det er jo også storbyferie.
Vi skulle have mødtes med Fanny og Lise (fra Beijing) men de blev forhindret i at komme. Lidt ærgerligt, men det var ikke verdens undergang, da vi begge var mørbankede. En 9 dages arbejdsuge og direkte videre på storbytur kan godt mærkes. Vi var mere trætte end normalt. Vi slappede af på hostlet, fik god mad, og var igen vidner til hvor mange finurlige mennesker der er til i denne verden. Back packer folket er nok en race for sig (vi kan ikke helt finde ud af om vi vil inkluderes eller ej).

Klik her for at se flere billeder fra Shanghai

Suzhou – Østens Paradis
Vi følte, at vi havde set hvad vi skulle i Shanghai og besluttede os for at stå tidligt op søndag for at tage toget til byen Suzhou 45 min. derfra. Byen er kendt som Østens Venedig da den er anlagt omkring et net af søer og kanaler. Vi havde desværre ikke så meget tid at gøre med, men vi fik da set silke museet, Nordtempel-pagoden i et buddhistisk tempel kompleks samt en stor gammel kinesisk anlagt have under navnet Den ydmyge embedsmands have.

Klik her for at se flere billeder fra Suzhou

Tilbage til Shanghai
Pakke, aftensmad, med taxa til lufthavnen hvor jeg (Sara) havde et lille problem med min elskede schweizer-kniv, som jeg havde glemt at få ud af min håndtaske. Den blev heldigvis reddet og vi kunne tage flyet til Guangzhou hvor vi ankom ved 23-tiden. Her overnattede vi, stod op tidligt mandag morgen, tog bussen hjem (til vores nye lejlighed) og var klar til at undervise om eftermiddagen.
Puha. Sikke en tur.
Så er vi klar til den sidste måned her i Sanxiang.