søndag den 8. februar 2009

Kareoke-night d. 5/2

En ting kineserne er meget kendt for er Karoke. Der er KTV-barer over det hele. Som vore lærer Margret fortalte; ” Engang hun bad en elev stille sig op og præsentere sig selv, blev han helt rød i hovedet. Han syntes det var flovt at præsentere sig selv, og han spurgte pænt om han i stedet ikke hellere måtte synge en sang der repræsenterede ham.”
Kinesere elsker altså at synge og gør det overalt og hele tiden. Torsdag aften var alle elever inviteret til Kareokenight. Vi ankom til et overdådigt kareokepalads. Vi havde et kæmpe selskabslokale hvor vi 87 unge mennesker skulle tilbringe aftenen med sang, mad og øl. Rundt om i lokalet var der flere fladskærme, så alle kunne synge med. Rulletrappen i hall’en førte os op til en kæmpe buffet med lækker kinesisk mad. Jonathan, den herlige bøsse fra England åbnede ballet med Madonnas ”Like a virgin” – herefter var tonen lagt, og vi sang og dansede til den lyse morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar